Chris Anker kører Post Danmark Rundt

Cykelrytteren Chris Anker Sørensen kører Post Danmark Rundt fra den 6. til 10. august.

Det meddeler arrangøren Danmarks Cykle Union i en pressemeddelelse.

Sørensen bliver en del af et Tinkoff-Saxo-mandskab, som ellers ikke er officielt udtaget endnu.

- Chris en super sympatisk og meget populær rytter, som vi er rigtig glade for at have med i Post Danmark Rundt, lyder det fra Post Danmark Rundt løbsdirektør Jesper Worre

Løbsdirektøren mindes Chris Anker Sørensens deltagelse i Post Danmark Rundt 2011, hvor Tinkoff-Saxo rytteren blev far undervejs i løbet.

- Chris tog til København om natten før anden etape, og var med til fødslen af hans datter, men var alligevel til start i Grindsted om formiddagen. Det siger lidt om hvilken type han er, siger Worre.

Tidligere har den danske mester Michael Valgren selv fortalt, at han vil være på startlisten, og det vil være en mindre overraskelse, hvis ikke også Matti Breschel og Tour de France-deltageren Michael Mørkøv er med for World Tour-holdet.

De to Tour-deltagere Lars Bak (Lotto-Belisol) og Jakob Fuglsang (Astana) har også tidligere meddelt, at de er på startlisten for deres hold.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV