Chris blev skudt fem gange, da han stormede frem for at stoppe skoleskyderi

Skrevet af Ninna Andreasen

02/10/2015

Dagens topnyheder

Den 30-årige Chris Mintz bliver udråbt som en helt, efter han forsøgte at redde sine klassekammerater under gårsdagens skoleskyderi i Oregon.

Han stormede frem mod gerningsmanden og blev skudt fem gange, skriver Daily Mail.

- Han kunne på ingen måde stå og se noget så forfærdeligt ske, siger hans fætter Derek Bourgois.

Chris Mintz var i militæret i ti år, før han tog tilbage på skolebænken. Han flyttede til Oregon fra North Carolina for at være tæt på sin søn.

Dagen begyndte i går med, at han ønskede sin seksårige søn tillykke med fødselsdagen over Facebook, før han tog hen på universitetet, hvor tragedien ramte.

Læs også: Gerningsmand i Oregon ville skyde kristne

Ifølge Daily Beast sagde han “Det er min søns fødselsdag”, mens han lå såret på skolen.

Den tidligere soldat kom på hospitalet torsdag morgen lokal tid med svære skader efter sin heltegerning. Skuddene ramte ingen organer og det forventes, at han vil overleve, efter han lå på operationsbordet det meste af torsdag.

Begge hans ben er brækkede, og han skal i genoptræning for at gå igen.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: