Chris Brown bebuder duet med Aaliyah

Skrevet af Aller

16/05/2013
Det er snart 12 år siden, Aaliyah omkom ved et flystyrt, men Brown kan alligevel stille hendes fans en nyhed i udsigt. På et pressemøde i går afslørede sangeren, at han anvender den afdøde R&B-stjernes vokal på skæringen »They Don’t Know«. Han forsikrede også, at der er tale om en indspilning, ingen har hørt før. Den posthume duet udsendes som single og bliver tillige at finde på Browns sjette studiealbum »X«, der kommer på gaden i midten af juli. Aaliyah var kun 22 år, da hun mistede livet den 25. august 2001. Sangerinden havde været på Bahamaøerne for at indspille en musikvideo og var på vej hjem til Florida, da hendes alt for tungt lastede Cessna-fly styrtede til jorden og brød i brand blot 60 meter fra startbanen. Alle ni ombordværende blev dræbt. Der er udsendt en håndfuld posthume singler med Aaliyah, men den skæring, Brown bebuder, bliver den første duet siden hendes samarbejde med Timbaland på »We Need a Resoluion« fra april 2001.

Mest læste i dag