Chris Brown i ny modvind

Skrevet af Aller

25/07/2013
Sponsorerne flygter fra en éndagsfestival i Canada, hvor Chris Brown er hovednavn, og han risikerer nu også at få aflyst en solokoncert i morgen. Forud for Energy Rush i Halifax sidst i august er flere store virksomheder så betænkelige ved R&B-stjernens kedelige omdømme, at de vender musikbegivenheden ryggen, og arrangøren bag hans koncert i Toronto fredag aften overvejer nu at trække stikket. En dommer i Los Angeles tilbagekaldte fornylig Browns betingede straf for vold mod Rihanna og det kan blive dråben, der får bægeret til at løbe over i Toronto. Baljot Saral fra koncertbureauet Sky High Productions oplyser, at det kan være en mulighed at udsætte koncerten »til kontroverserne i Halifax dør ud«. Den første sponsor, der trak sig fra Energy Rush, var telekommunikationsfirmaet Rogers Communications og i sidste uge fulgte skolen Center for Arts and Technology-Halifax trop. Sideløbende samles der underskrifter ind mod Browns medvirken på festivalen den 31. august og selv byens borgmester Mike Savage er ude med riven. »Jeg bliver helt dårlig ved udsigten til, at en fyr som ham optræder i Halifax. Han sender alle de forkerte signaler«, sagde Savage forleden til den canadiske avis Chronicle Herald.

Dagens topnyheder