Chris Brown lader sig indlægge

Skrevet af Aller

30/10/2013
Blot et døgn efter løsladelsen fra arresten i Washington DC er Chris Brown nu lukket inde et andet sted - frivilligt. Han har ladet sig indlægge på en afvænnings- og rehabiliteringsklinik. Sangeren blev anholdt for vold søndag morgen, hvor han angiveligt var indblandet i et slagsmål, der sendte hans offer på skdestuen med en brækket næse. Mandag blev Brown fremstillet i retten og nægtede sig skyldig. Alligevel søger han nu hjælp til at håndtere sit temperament, oplyser hans forsvarer Mark Geragos. »Han har besluttet at holde fri et stykke tid og kigge indad«, siger advokaten, som understreger, at klinikopholdet ikke er en indrømmelse af skyld i sagen fra Washington. »Chris Brown har valgt at opøge en rehabiliteringsklinik. Hans mål er at opnå indsigt i sin tidligere og nuværende adfærd, så han kan fortsætte sit liv og sin karriere fra et sundere udgangspunkt«, hedder det i en udtalelse. R&B-stjernens beslutning medførte, at en radiostation i New York måtte aflyse sin Halloween-fest i går, da Brown meldte afbud. Den nu 24-årige sangers problemer med temperamentet kom for dagens lys første gang i 2009, da han gennemtævede sin daværende kæreste Rihanna under et skænderi aftenen før Grammy-uddelingen. Brown er stadig under kriminalforsorgens tilsyn for denne forseelse og risikerer op til fire års fængsel, hvis anklagemyndigheden i Los Angeles takserer hans seneste anholdelse som en overtrædelse af vilkårene for den betingede voldsdom fra 2009. I 2012 var Brown og hans slæng i slagsmål med rapperen Drake på en natklub i New York og i januar kom han i klammeri med Frank Ocean. Den iltre sanger har også præsteret at smadre et vindue og hærge området bag scenen efter et TV-interview, hvor journalisten sagde ham imod. Så sent som i juni meldte en 24-årig kvinde Brown til politiet for vold efter et tilfældigt møde på en natklub i Californien. Anklagen blev dog senere frafaldet. Selv om han er på fri fod, er Brown er stadig sigtet i sagen fra den amerikanske hovedstad.

Dagens topnyheder