Christian Dalmose ny træner for Viborgs damer

- Christian Dalmose er en erfaren træner, der mange gange har prøvet at stå i de afgørende kampe, og vi tror på, at han med sin stærke personlighed og helt vanvittige gejst kan overføre en tro til mandskabet på egne kvaliteter, og at missionen kan lykkes med ædelt metal til sidst, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Dalmose har tidligere været Dameligatræner i Ikast-Bording og Aalborg DH, og i næste sæson skal han være cheftræner for Vendsyssel Håndbold i kvindernes 1. division.

Beslutningen om cheftrænerskiftet er taget her til morgen, og Christian Dalmose og hele dametruppen mødes i dag kl. 16.00 i Viborg Stadionhal for at arbejde hen mod DM-semifinalen hjemme mod FCM Håndbold på fredag den 26. april kl. 15.00, meddeler klubben.

- Jeg er beæret over at have fået muligheden og har sagt ja tak til udfordringen fra den fantastiske klub Viborg HK med så mange stolte traditioner i at spille med om det danske mesterskab. Jeg har også en fornemmelse af, at vi har nogle sultne piger, der vil gøre alt for at spille sig i endnu en DM-Finale, siger Dalmose.

Sportschef Susanne Munk Wilbek forklarer det pludselige trænerskifte således:

- Med Christian Dalmose har vi gode kort på hånden. Vi forventer mere glimt i øjnene på spillerne og den maksimale gnist og tænding, der skal til for at få de store individuelle kompetencer til at udfolde sig i en samlet holdindsats”.

Dagens Gossip

Dagens TV