Christian Eriksen gør comeback i opgør mod Benfica

Den danske midtbanespiller Christian Eriksen er blevet sin rygskade kvit og er meldt klar til Tottenhams 1/8-finale torsdag aften i Europa League.

Her tager klubben imod portugisiske Benfica i det første af to opgør.

Eriksen missede foruden Danmarks venskabskamp mod England også Tottenhams to seneste ligakampe mod Cardiff og Chelsea.

Han var en vigtig brik i Tottenhams kamp mod ukrainske Dnipro i 1/16-finalen, hvor han leverede et mål på frispark og en assist.

- Christian har bidraget godt til holdet i sine seneste kampe med både mål og oplæg, og det er godt at have ham til rådighed, siger Tottenhams manager Tim Sherwood til klubbens hjemmeside.

/ritzau/

Dagens Gossip