Christian Eriksen vinder hollandsk Super Cup for første gang

Mens vi venter, holder den danske landsholdsspiller sig til ilden.

Det beviste han lørdag aften, da han sammen med de andre to danskere Lasse Schöne og Viktor Fischer i startopstillingen var med til at vinde den hollandske version af Super Cuppen med 3-2 efter forlænget spilletid over AZ Alkmaar på hjemmebanen Amsterdam Arena.

Første halvleg blev ikke nogen større fortælling og endte 0-0, men i kampens anden halvdel satte gæsternes islandske spillere Johann Gudmonsson og tidligere AGF-spiller Aron Johansson gang i løjerne med to mål. 

Det lignede derfor, at AZ Alkmaar sikkert ville vinde Super Cuppen, men med et selvmål af Jeffrey Gouweleeuw og endnu et islandsk signeret mål, denne gang af Kolbeinn Sigthorsson, endte den ordinære kamp 2-2. 

Efter godt en times spil kom endnu en dansker i form af den tidligere AaB-spiller Lucas Andersen på banen i stedet for den lejede spiller Bojan Krikic.

Han kunne sammen med resten af holdet glæde sig over, at kampen ikke behøvede at gå ud i straffesparksafgørelse, før der blev fundet en vinder.

Siem de Jong sørgede nemlig for, at det ikke kom så langt med sit matchvindermål.

Christian Eriksen kan dermed glæde sig over endnu en titel som Ajax-spiller. 

Det er første gang i seks år, at klubben vinder Super Cuppen og altså også Christian Eriksen første triumf. 

Dagens Gossip