Christiane afslører crush på kvinde

Skrevet af admin

21/04/2016

Dagens topnyheder

Christiane Schaumburg-Müller gjorde sig bemærket, da hun i 2006 snoede sig til rytmerne i musikvideoen til Nik & Jays hitsang "Boing!".

Senest har Christiane Schaumburg-Müller skabt sit eget onlineunivers gennem magasinet chrichri.dk, hvor der figurerer alt fra madopskrifter til hendes personlige beretninger.

Nu har den tidligere værtinde for fredagsprogrammet "Vild med dans" udgivet en ny historie på onlinemediet, hvor hun afslører, at der er en helt bestemt kvindelig Hollywood-stjerne, som hun har et crush på. Nemlig sangerinden Jennifer Lopez.

- Når det kommer til Jennifer Lopez' udseende, er jeg thumbs up. Hun er smoking hot. Hendes stil og hendes udstråling er spot on, skriver Christiane Schaumburg-Müller på chrichri.dk.

Ifølge Christiane Schaumburg-Müller forstår Jennifer Lopez især at klæde sig både sofistikeret og forførende, selv om "If You Had My Love"-sangfuglen nu har rundet de 46 år.

- Jeg mener, at Jennifer Lopez er en af de kvinder i Hollywood på 46 år, der uden tvivl kan klæde sig mest sexet uden at virke slutty eller desperat - hun får det altid til at se sofistikeret ud, skriver Christiane Schaumburg-Müller.

/ritzau/FOKUS