Christine smed halvdelen af sin kropsvægt på lyntid - og slap af med sin kæreste

Den 28-årige kvinde brugte 16 måneder på at halvere sin kropsvægt efter en gastric bypass-operation. Det skriver Mirror.

Men det, der skulle være en lykkelig tid for den unge kvinde, som endelig var blevet slank efter en operation og mange måneders hårdt arbejde, blev i stedet en tid med hjertesorg. I hvert fald for en stund.

Christine Carters kæreste var nemlig ikke tilfreds med, at hun pludselig var åleslank og glad. Han var jaloux og ønskede, at hun forblev overvægtig.

Hun fortæller, at han var én af grundene til, at hun tog på i vægt til at begynde med:

- Jeg havde en del grunde til min vægtøgning. Jeg stoppede med at ryge, og det gjorde mig afhængig af mad i stedet for nikotin. Den anden faktor var, at jeg var i et ulykkeligt forhold.

- Han var meget dominerende, og han fortalte mig, hvad jeg skulle have på. Han ville have, at jeg var fed, så jeg ikke ville forlade ham, og han kunne ikke lide, at jeg havde venner af mine egne.

- Fordi jeg var overvægtig, følte jeg ikke, at jeg fortjente bedre. Jeg gik fra at være tyk og glad til kun at være tyk. Det gik ud over min krop, og i stedet for at tage mig af mine følelser spiste jeg, fortæller hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da Christine Carter havde det dårligst med sit liv og sig selv, fik hun dagene til at gå med at spise -  for det meste søde sager og masser af kulhydrater.

Hun tænkte på mad konstant, fortæller hun til Mirror.

- Jeg vågnede og spiste dagen lang. Engang i mellem spiste jeg midt om natten, husker hun.

Efter at have forsøgt sig med et utal af slankekure, besluttede hun sig for at få en gastric bypass-operation, hvor hun fik fjernet 70 procent af mavesækken. Og derefter tog vægttabet for alvor fart.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Christine Carter smed lynhurtigt 20 kilo, men pludselig gik det den forkerte vej. Problemet var, at hun manglede at tage hånd om sine følelser og det usunde kæresteforhold.

Hun begyndte at tage kiloene på igen, og det gik langsomt op for hende, at hun var nødt til at ændre på noget i sit liv, hvis operationen ikke skulle være spildt. 

Den unge kvinde fandt en personlig træner og diætist, som hjalp hende mentalt og fysisk. Og det gav pote.

- Vægttabet har ændret alt ved mit liv. Jeg er ikke den samme pige, som jeg var før. Det afsluttede mit forhold. Min ex blev meget usikker og jaloux, og jeg fik pludselig selvværd nok til at se, at jeg ikke var i et sundt forhold, og at jeg var nødt til at stoppe det. 

Christine Carter fortæller, at det også hjalp hende med at komme videre i sin karriere. Hun får pludselig en masse muligheder serveret, som hun ikke fik før.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Som kiloene raslede af, kom den selvsikre, dedikerede, hårdtarbejdende kvinde i mig langsomt frem. Hun havde gemt sig i mig hele tiden, men hun var bare for sky og bange til at komme frem, fortæller Carter.

Hun fortæller, at hun har svært ved at genkende sig selv, når hun kigger på gamle fotos. Hun føler vitterlig, at hun ikke har set billederne før, og hun har svært ved at huske, hvordan det var at være overvægtig. 

Christine Carter siger, at hun er gladere end nogensinde:

- Hvis man lærer at elske, hvor hårdt det er, så kommer resultaterne, fortæller hun om kampen for at forblive slank.

Christine Carters vægttab har inspireret tusinder, og hun har mere end 28.000 følgere på Instagram.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip