Christine svarer igen på nøgen-mobning i omklædningsrum - se det stærke billede

Forleden skabte playboymodellen, Dani Mathers, overskrifter, da hun delte et billede af en intetanende, nøgen kvinde, der var i bad i det samme fitnesscenter, som Hugh Hefners model bruger.  

Dani Mathers, som spredte det afslørende billede blandt sine mange følgere på Snapchat, gjorde tydeligvis nar af kvinden i omklædningsrummet på grund af hendes knap så veltrænede krop.

Læs ogsåModel gør nar af nøgen kvinde i motionscentrets omklædningsrum - havde ikke forudset dette

På rekordtid fik den veldrejede model en hær af rasende kvinder på nakken for sin upassende opførsel på sociale medier. Senest har 42-årige Christine Blackmon, en mor til to, som er rasende over nøgenbilledet, meldt sig på banen for at fortælle Dani Mathers et par ting om livet. Det skriver Today.

- Det gjorde mig rigtig gal, fordi jeg er 30 pund (13,6 kg red.) tungere end normalt, og jeg kæmper med mit eget kropssyn lige nu, fordi jeg er ved at komme mig oven på en knæoperation. Jeg er 42 år, og jeg prøver at træne til et maraton, forklarer Christine Blackmon, der kæmper for at give sine to døtre et sundt syn på kvindekroppen.

Læs også: Far hylder sexet mor-krop, som har skabt tre børn på et år: Billederne siger det hele

Florida-moren er blevet inspireret til at svare igen med et opsigtsvækkende Facebook-opslag.

Til opslaget har hun delt et nøgenbillede af sig selv, som egentlig kun var ment til hendes mand.

Christine var ved at klæde sig af efter en omgang træning, da billedet blev taget. Foto: Facebook.

En del af opslaget lyder således:

- Sådan ligger landet: Det kan godt være, du har været Playboy-model, men det er ikke alle os andre, der træner for at være hot, nogle af os træner for at hylde den krop, vi blev givet. Det var bare det, den kvinde forsøgte at gøre, og du krænkede hende. Skam dig, skriver Christine Blackmon og tilføjer:

- Jeg vil vædde på, at jeg kan få hundredvis af kvinder til at dele deres smukke kroppe og uanset størrelse, form eller farve, vil de alle være smukkere end den grimhed, du viste i dit indlæg. 

Christine Blackmon skulle få ret, for tusindvis af kvinder har kommenteret hendes opslag og har delt deres nøgne kroppe. Og den 42-årige kvinde er stolt over de modige kvinder, som hun roser. 

Christine Blackmon med sin mand. Foto: Facebook.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip