CIA-topchef kalder Syrien for USAs største trussel

Hans bekymringer bliver luftet i forbindelse med et interview i Wall Street Journal forud for hans snarlige pension efter 33 års tjeneste for CIA. Morell siger, at der på nuværende tidspunkt bliver fløjet flere udenlandske krigere ind i Syrien for at gå i væbnet kamp for grupper, som er tilknyttet al-Qaeda, end der var i Irak, da krigen var på sit højeste der.

Den syriske regerings våben »vil være i omløb og til salg«, lige som det var tilfældet i Libyen efter Muammar Gaddafis fald, lyder vurderingen fra CIA-chefen.

»Det er muligvis det vigtigste problem for verdenssamfundet lige nu. På grund af udviklingen i krigen i øjeblikket,« siger Michael Morell og mener, at mere og mere tyder på et nederlag til Syriens præsident Bashar al-Assad.

Han tilføjer, at den syriske vold meget vel kan spredes over grænserne til Libanon, Jordan og Irak og advarer også imod truslen fra Iran, Nordkorea, al-Qaeda og cyberkrig.

Han pointerer imidlertid, at al-Qaedas organisation er blevet »væsentligt forringet« på grund af USA i især Pakistan og Afghanistan.

Det bliver den 43-årige jurist fra Det Hvide Hus, Avril Haines, der skal erstatte Michael Morell som næstkommanderende i det magtfulde CIA.

Dagens Gossip