Cirkustelt kollapsede: To er fortsat indlagt

To personer er stadig indlagt efter ulykken i Kalundborg fredag eftermiddag, hvor et fyldt cirkustelt faldt sammen over publikum.

En person er indlagt til observation for hjernerystelse, mens en anden er til observation for et brud på hoften. Alle andre er udskrevet efter at være behandlet for knubs i forbindelse med ulykken. Det oplyser Lokalpolitiet i Kalundborg.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Kort før klokken 15 fredag kollapsede Cirkus Arenas telt under en privatforestilling for firmaet SEAS/NVE. Teltet var fyldt med cirke 500 publikummer, men helt utroligt kom ingen alvorligt til skade.

Siden ulykken har folk fra Rigspolitiets Kriminal Tekniske Sektion, Arbejdstilsynet, Statens Byggeforskningsinstitut samt geologiske eksperter undersøgt stedet, men politiet har endnu ikke nogen endelig konklusion på, hvorfor teltet pludselig styrtede sammen..

Derfor er lokalpolitiet også stadig interesseret i at høre fra vidner. Især billeder og video, optaget umiddelbart inden teltet kollapsede, kan være interessant i politiets opklaring af sagen.

LÆS OGSÅ: Datter af cirkusdirektør: Sådan kollapsede teltet over os

Da det sammenstyrtede telt blev evakueret, fik mange gæster ikke deres personlige ejendele med sig. Politiet har indsamlet tingene, og de kan fra på mandag hente på politistationen på Banegårdspladsen 1 i Kalundborg.

De ting, som ikke bliver afhentet, bliver senere udleveret til SEAS/NVE.  

Musiker og lydtekniker Steffen van Norde var til stede under forestillingen. Få minutter efter at teltet styrtede sammen over de cirka 500 gæster og ansatte optog han en video og lagde den på Facebook med ordene: Vi er ok!

SE STEFFEN VAN NORDES VIDEO HER 

Dagens Gossip