City-manager: Vi spillede den komplette kamp

Skrevet af admin

04/11/2015

Dagens topnyheder

Manchester Citys manager, Manuel Pellegrini, havde på forhånd frygtet mødet med Sevillas hjemmebane, og 3-1-sejren ude over Sevilla gjorde da også Pellegrini særdeles tilfreds.

Sejren betød, at Manchester City med to kampe tilbage er klar til 1/8-finalerne i Champions League, efter at klubben fik en skidt start på gruppespillet med et nederlag i første kamp.

Tirsdag kunne Pellegrini så sole sig i succesen, og ifølge Pellegrini spillede City simpelthen den perfekte fodboldkamp.

- Jeg er meget glad, for vi spillede en komplet kamp. Vi var gode fysisk, teknisk og taktisk. Vi forsvarede os virkelig godt, vi scorede tre mål og misbrugte fire eller fem chancer for at score mere.

- Det er vigtigt, at vi har kvalificeret os videre med to kampe igen, men vi går efter at slutte øverst i gruppen, siger Manuel Pellegrini ifølge AFP.

Manchester City var foran 2-0 efter blot ti minutter efter scoringer af Raheem Sterling og Fernandinho, mens Wilfried Bony stod for Citys sidste scoring.

Manchester City har ni point før de sidste to gruppekampe i gruppe D efterfulgt af Juventus med otte point, mens Sevilla og Borussia Mönchengladbach har henholdsvis tre og to point.

/ritzau/