City-stjerne forlænger skadesperiode med tre måneder

Skrevet af admin

19/11/2015

Mest læste i dag

Den franske midtbanestjerne hos Manchester City, Samir Nasri, må væbne sig med yderligere tålmodighed i kampen for at komme tilbage på fodboldbanen.

Manchester Citys manager, Manuel Pellegrini, havde ellers udtrykt håb om, at Nasri kunne blive klar til weekendens opgør mod Liverpool i Premier League, men nu lyder meldingen i stedet, at Nasri først bliver klar om tre måneder.

Det er en lårskade, som den 28-årige franskmand slider med at få bugt med.

- Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere. Jeg kommer tilbage stærkere end nogen sinde om tre måneder, lyder det fra Nasri på Twitter.

Manchester City fører Premier League med 26 point for 12 kampe inden lørdagens hjemmekamp mod Liverpool.

/ritzau/Reuters