Citys Yaya Touré er Afrikas bedste for fjerde år i træk

Manchester Citys Yaya Toure er for fjerde år i træk blevet kåret som årets spiller i Afrika.

Den 31-årige midtbanespiller fra Elfenbenskysten vandt foran angriberen Pierre-Emerick Aubameyang fra Gabon, der spiller for Dortmund.

Den nigerianske målmand Vincent Enyeama fra Lille blev nummer tre.

Yaya Touré er sammen med Samuel Eto'o fra Cameroun den eneste, der har vundet hæderen fire gange.

Eto'o vandt dog ikke sine titler fire år i træk.

/ritzau/

Dagens Gossip