Civilbetjente i vild biljagt efter hinanden - nu skal de i retten

To civilbetjente skal en tur i retten for at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, skriver Ekstra Bladet.

De to betjente var nemlig den 17. januar involveret i en biljagt i København.

En bil kom susende forbi en fartkontrol i Gladsaxe. Og en betjent i civil optog forfølgelsen af fartbøllen. Det skete uden udrykning.

Den vilde biljagt endte i et mindre færdselsuheld på Borups Allé i København. Bilisten i den første bil troede, at den anden forfulgte ham for at chikanere ham. Men det viste sig, at de begge to var civile betjente.

Det koster dem begge en tur i retten, fordi de har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Biljagten var blandt andet årsag til, at en cyklist måtte bremse hårdt op. Cyklisten faldt af cyklen.

Politiets slalomkørsel førte desuden til, at flere biler måtte undvige og bremse hårdt op.

Biljagten endte med, at den ene betjent påkørte den anden for at stoppe ham. Påkørslen førte til, at en tredje bil blev ramt, men ingen kom til skade.

Dagens Gossip