CL-puslespil er næsten klar

Det er de største klubhold, der møder hinanden og verdens største stjerner, som krydser klinger, når Champions League skydes i gang om få uger. Inden da skal de sidste hold dog lige findes, og specielt et opgør er meget åbent. I Milano mødes de to storhold AC Milan og PSV Eindhoven i en direkte duel om en plads i det forjættede Champions League-land.

Det første opgør endte uafgjort 1-1 og var en meget lige affære, hvor specielt hollænderne burde have scoret mere end en gang. Med 12 mål i fire kampe har de dog fået en flot sæsonstart i Æresdivisionen, hvilket man ikke ligefrem kan sige om AC Milan, der lagde ud med at tabe til Verona i Serie A-premieren. Anfører Ricardo Montolivo er da også klar over alvoren inde aftenens opgør på San Siro.

- Alle må kigge indad og give noget mere for at vinde kampe. Heldigvis har vi en vigtig kamp, hvor vil gøre alt for at gøre det godt igen. Vi ved, at den her kamp er afgørende for vores sæson, og det bliver vi nødt til at fokusere på, siger Riccardo Montolivo til Goal.com.

To af Europas øvrige storhold og ofte deltagere i Champions League, skotske Celtic og franske Lyon, har desuden ryggen mod muren i morgen aften. Begge hold tabte 0-2 i deres første opgør, men værst se det dog ud for Lyon, som er på udebane i den anden kamp mod Real Sociedad, der overraskede i det første opgør.

Celtic skal op imod Shakhter Karagandy fra Kazhakstan, og skotterne håber at kunne vende nederlaget fra første opgør.

- Lige meget hvad der sker, så er vi i Europa League, men vi ønsker at være blandt de store hold. Vi viste i sidste sæson, at vi kan være med på det her niveau, og det vil vi i igen, siger Celtic-anfører Scott Brown til The Daily Record.

To hold synes dog så godt som sikre på at nå videre. Både Zenit Sankt Petersborg og Arsenal har en tre-måls føring med fra første kamp. Russerne sejrede med 4-1 over Pacos Ferreira, mens Arsenal udspillede Fenerbahce med 3-0 i Tyrkiet.

Der bliver traditionen tro trukket lod til det endelige Champions League-gruppespil på fredag ved et storslået arrangement i Monaco og for andet år i træk, er der et dansk hold med i bowlen, når der bliver trukket lod. De danske mestre FC København skal for tredje gang deltage i europæisk klubfodbolds fineste turnering.

Dagens Gossip