Clairvoyante i sag om forsvunden fynsk kvinde: Vi ved, hvor hun er, og hun fryser

Skrevet af Sol Stoffregen

28/01/2016

Mest læste i dag

Mens politiet og hjælpsomme borgere leder efter den 78-årige Helen Jensen i Søndersø nordvest for Odense, er to clairvoyante også i gang med at lokalisere den demente kvinde, der ikke er set siden hun forlod sin bopæl mandag eftermiddag. Det skriver Fyens.

Det er lokale borgere, som er medlem af Facebookgruppen “5471 Søndersø”, der har sat to clairvoyante på sagen. Indtil videre lyder deres vurdering, at Helen Jensen er i live, men da de clairvoyante fryser, mener de, at det er et spørgsmål om tid, inden den 78-årige kvinde fryser ihjel. Dagens.dk har tidligere skrevet, at Helen Jensen formentlig ikke bar overtøj. 

Læs ogsåPolitiet leder med hunde og helikopter: Dement kvinde uden overtøj

De to clairvoyante, som ikke nævnes med navne, er ret enige i deres beskrivelse af, hvor Helen Jensen befinder sig:

"Helen ligger i en grøft der ikke er ret dyb - på et areal på ca 1x1 meter. Det er ud af en grusvej, hvor der er grantræer på den ene side af vejen og en grøft på den anden side. Der er også noget mark med noget grønt og jord. Der er ikke noget hus lige ved siden af - men det kan ikke udelukkes der er et/nogle huse i nærheden”, fremgår det af en opdatering i Facebookgruppen.

Læs også: Efterlysning af pervers mand: Viste skolepiger onani-video i bussen

Derudover fornemmer de to medier, at vejnavnet på det sted, Helen opholder sig, er kort, og det slutter højst sandsynligt ikke på “ vej”.

Politiet har uden held gennemsøgt store områder i og ved Søndersø ved hjælp af hundepatruljer og helikoptere. Overfor Fyens oplyser politiet, at de på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor længe deres eftersøgning vil vare. 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: