Cleveland-kidnapper fejrede kvindernes »bortførelsesdag« hvert år

En af de kidnappede piger, Michelle Knight, har fortalt at Castro købte kage og ydmygede sine ofre ved at fejre »den store dag«.

Michelle Knight, Amanda Berry og Gina DeJesus blev holdt som fanger i Ariel Castros hus i Cleveland i henholdsvis 12, ti og ni år.

Michelle Knight har ifølge avisen også afsløret, at hun selv var gravid mindst fem gange - med sin kidnappers barn.

Men hver gang blev hun tvunget til abort med hårde slag i maven og uge-lang udsultning.

Da Amanda Berry blev gravid med Castros barn, fik piben dog en helt anden lyd.

Således tvang kidnapperen Michelle Knight til at hjælpe til med fødslen. Og da den nyfødte pige holdt op med at trække vejret, truede Ariel Castro:

»Hvis barnet dør, slår jeg dig ihjel.«

Pigen er i dag seks år gammel.

Kidnapperen Ariel Castro tvang angiveligt også sine ofre til at se tv, hvor deres egne forældre og søskende tiggede om børnenes frigivelse.

Dagens Gossip