Clooneys forlovelse overrasker familien

Skuespilleren, som aldrig skulle giftes, er blevet forlovet.

Det overraskede George Clooneys fans, da nyheden kom frem, og nu viser det sig, at familien heller ikke havde forventet, at han ville sætte en ring på sin kærestes finger.

- Vi var meget overraskede over at høre de glædelige nyheder, siger Miguel Ferrer, Cloonys fætter og søn af Oscar-vinderen José Ferrer og sangeren Rosemary Clooney, til det franske blad Tele Star ifølge Female First.

Ferrer beskriver Clooneys kommende kone som en "vidunderlig kvinde", men ønsker ikke at afsløre detaljer om brylluppet.

Den 52-årige Hollywood-stjerne er blevet forlovet med den 36-årige britiske advokat Amal Alamuddin. Alamuddin er specialiseret i menneskerettighedssager og har blandt andet repræsenteret WikiLeaks-stifteren Julian Assange.

I begyndelsen gik parret stille med dørene omkring forlovelsen, men den blev bekræftet, da firmaet Doughty Street Chambers, som Clooneys kommende brud arbejder for, ønskede parret tillykke i en officiel meddelelse. 

Clooney har været ugift - dog med skiftende kærester - siden skilsmissen fra skuespilleren Talia Balsam i 1993.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV