CNN: Otte ud af ti amerikanere imod militæraktion i Syrien

Flere end syv ud af ti mener, at et angreb ikke vil gavne USAs mål og lige så mange mener, at det ikke er i landets interesse at blive involveret i den syriske borgerkrig.

Tallene kommer i starten på en afgørende uge for præsidenten. Senatet ventes at stemme om resolutionen, når medlemmerne mødes første gang efter sommerferien, og Obama skal deltage i en række interview om situationen i Syrien på landets største tv-kanaler. Efter en række briefinger i Det Hvide Hus skal præsidenten så forsøge at overbevise Kongressen om at godkende resolutionen.

Efter at have truet med angreb, meddelte Obama uventet 31. august, at han ville søge Kongressens godkendelse til en militæraktion.

Dagens Gossip