Cocu ny træner i PSV

Den tidligere PSV-spiller og hollandske landsholdsspiller Phillip Cocu er blevet ny træner i PSV Eindhoven. Cocu skal stå i spidsen for den hollandske klub i de næste fire sæsoner.

Den 42-årige Phillip Cocu tager over fra Dick Advocaat, der forlader klubben efter en skuffende sæson, hvor PSV blev nummer to i Æresdivisionen, syv point efter mestrene fra Ajax, og hvor de tabte pokalfinalen til AZ Alkmaar.

- Min udvikling som træner kan man sammenligne med min udvikling som spiller. Skridt for skridt udvikler jeg mig til et højere niveau, siger Cocu, der nåede 101 landskampe for Holland.

- Jeg føler, at det er rette tid for mig at tage skridtet ind i klubben, der gerne vil arbejde med en langsigtet målsætning, hvor unge spillere vil komme til at spille en stor rolle, siger Cocu, der senest har været ungdomstræner og assistenttræner i PSV.

 

 

 

Dagens Gossip