College styrter sammen under tung sne: Tre er dræbt

Skrevet af admin

17/02/2014

Dagens topnyheder

10 personer har mistet livet, efter at et auditorium mandag styrtede sammen - formentlig på grund af tung sne. Ni studerende er blandt de dræbte, lyder det.

Ulykken skete på et feriested i den sydlige del af landet i byen Gyeongju, der ligger omkring 375 kilometer sydøst for Seoul. Omkring 560 studerende var samlet i bygningen, da den kollapsede.

To personer er hårdt kvæstet, mens over 100 andre fik mindre skader i ulykken, fortæller myndighederne.

Over 1400 redningsarbejdere arbejdede hele mandagen på at få reddet sårede personer ud fra murbrokkerne. Tungt maskineri blev taget i brug i redningsaktionen.

Ifølge brandvæsnet blev adskillige fanget under murbrokkerne, da loftet på bygningen faldt ned i et feriekompleks, der blev benyttet til et rusarrangement.

Der var en koncert i bygningen, da ulykken skete omkring klokken 13.15 dansk tid.

- Loftet begyndte at falde sammen nær scenen, siger af de studerende til nyhedskanalen YTN.

- Så udbrød der vild forvirring, og alle skyndte sig hen mod udgangene, mens de råbte og skreg, tilføjer han.

Alle eleverne på feriestedet kommer fra en sproglinje på et college i byen Busan.

Feriekomplekset ligger i et område, der har fået usædvanligt meget sne den seneste uge.

/ritzau/AFP