Comeback-klar efter kræftsygdom

Bagspilleren har i de seneste par måneder trænet sammen med sine holdkammerater i Skjern i det omfang, hans fysik har kunnet klare det. Gradvis er træningsmængden blevet intensiveret, og nu er Svensson altså kommet i så god form, at han er kampklar for de grønblusede bronzevindere.

Og Svensson, der var en af Ulrik Wilbeks VM-reserver før slutrunden i januar, ser naturligvis frem til at vende tilbage til håndboldbanen, efter han har besejret lymfekræften.

- Det bliver en fantastisk følelse, og jeg glæder mig helt vildt. Min form er bedre, end da jeg spillede min sidste kamp. Der stod jeg midt i sygdommen uden at vide det, og jeg tror, selvom det er vildt at sige det, at jeg kommer tilbage med mere energi, siger 31-årige Daniel Svensson om det forestående comeback til Skjerns hjemmeside.

- Træningen er gået rigtig fin, og jeg har fået god fart i benene og i skudarmen. Nu mangler jeg bare lidt mere fart i lungerne, hvis man kan sige det sådan, fortsætter han.

Daniel Svensson er bevidst om, at det ikke blot er hans fysik, der skal stå en prøve, når han igen entrerer håndboldbanen.

- Det største drive i øjeblikket er lysten og glæden over at være tilbage. Det bliver et kunststykke for mig at tøjle det og finde en balancegang, Mentalt skal jeg finde et spændingsniveau, for jeg vil det her så meget, at det måske kan blive overilet. Heldigvis er jeg ikke en bærende kraft på holdet, men det bliver jeg forhåbentligt engang, siger Daniel Svensson.

Dagens Gossip

Dagens TV