Contador føler sig på niveau med Froome

Chris Froome satte en fed streg under sin favoritrolle til Tour de France-tronen, da han vandt løbet Criterium du Dauphine.

Alberto Contador ser dog ikke sig selv som mindre favorit end Team Sky-rytteren, selvom spanieren sluttede som nummer 10 i løbet med fire og et halvt minut op til Froome.

- Det bliver afgjort på landevejene. Jeg tror, både Froome og jeg er i topform og har et meget højt niveau på enkeltstarten. I bjergene er vi lige gode, og det bliver en hård kamp, siger Alberto Contador i det belgiske TV-program Sportweekend.

Han afskriver dog ikke helt, at de to kan blive presset af andre ryttere i Tour de France-klassementet.

- Tejay van Garderen (BMC, red.) er blandt de bedste i år. Han er stadig meget ung og kan tage springet til toppen når som helst. Han kan godt vinde Touren, siger Contador og nævner også Cadel Evans (BMC), Alejandro Valverde (Movistar) og Jurgen van den Broeck (Lotto Belisol) som mulige konkurrenter.Contador fortæller ydermere, at han er mærket, efter han væltede i søndags, da han forsøgte at tage sin regnjakke af.

- Min venstre side er mærket. Det er for tidligt at sige, hvad konsekvenserne er. Forhåbentlig kommer det ikke til at forstyrre min foreberedelse til Touren, siger Alberto Contador.

Tour de France anno 2013 starter den 29. juni med 200 kilometer på Korsika. 

Dagens Gossip