Contador lider på cyklen

Blodet var brudt gennem Alberto Contadors kompresplaster på albuen. Ansigtet var vredet tilbage i anstrengte linjer.

Da BT kom først til Saxo-Tinkoff-bilen efter en hård anden etape til Ajaccio, måtte Tour-kaptajnen indrømme sine anstrengelser efter sit voldsomme styrt på første etape.

- Det gjorde ondt derude, men jeg kom igennem. Vi må se, om det bliver bedre i morgen, sagde Contador.

Han udtrykte lettelse over at være kommet igennem en hård etape med angreb fra favoritten Chris Froome og Jakob Fuglsang.

- Jeg er glad for, at jeg kom igennem. Nu må jeg håbe, at det bliver bedre dag for dag, sagde Alberto Contador og understregede dermed, at slagene på hans skulder, albue og knæ stadig er en betragtelig gene i forsøget på at vinde Tour de France.

Sportsdirektør Dan Frost var ligeledes lettet.

- Han lider, men vi gjorde alt for at holde hans snude ude af vinden. På en måde er det en lettelse, at han kom igennem, siger sportsdirektøren på det danske cykelhold.

Dagens Gossip