Contador taler ud om Tour-fiasko

De fleste havde før årets Tour de France spået, at kampen om sejren ville blive en tæt duel mellem Chris Froome og Alberto Contador. Sådan endte det som bekendt ikke, selvom spanieren op til løbet havde sat fremragende træningstider.

- Før Touren satte jeg mine hidtil bedste tider, da jeg trænede hjemme i Navacerrada og Morquera. Jeg havde aldrig været så godt kørende på stigningerne før, og derfor gik jeg til Frankrig med en masse selvtillid, siger Team Saxo-Tinkoff-stjernen til Gazzetta dello Sport.

- Jeg var sikker på, at jeg ville vinde, eller at jeg ville være meget tæt på. Men allerede på Korsika røg de gode fornemmelser, og mine data blev straks meget værre end i træningen, fortsætter han.

Bliv ven med Dagens.dk og modtag dagens største nyheder direkte på din Facebook!

I interviewet med Gazzetta dello sport fortæller Alberto Contador også, at han fremover bliver nødt til at ændre i sine forberedelser til de store løb.

- I sidste ende er hemmeligheden bag at vinde en Grand Tour, at man skal finde den rette timing, der tillader dig at være i topform på det rette tidspunkt. Sådan var det ikke i år, og jeg bliver nødt til at lave noget om i måden, jeg planlægger min sæson, fortæller spanieren, der allerede nu sigter mod at revanchere sig i næste års Tour de France.

- Selvom der er lang tid til, har jeg allerede fokus på næste års Tour. Den satser jeg 100 procent på, siger Alberto Contador.

Dagens Gossip

Dagens TV