Contador træt inden klassiker

- Som sæsonen er skredet frem, har jeg følt mig mere og mere træt. Kroppen føles en smule svagere end vanligt, men det er den sidste konkurrencedag før en pause, og jeg vil så herefter indlede forberedelserne til Touren. Men selvfølgelig er jeg her for at gøre det bedste, jeg kan for holdet, siger Alberto Contador til Team Saxo-Tinkoffs officielle hjemmeside.

Der er kommet en nyhed på ruten. En stigning på Colouster erstatter en anden stigning, La Roche des Faucons - 20 km fra målstregen - som ellers har været afgørende i de seneste udgaver af løbet.

- Jeg ser en betydelig forskel med ændringen. Vejen er åben og bred i lang tid, og med lidt vind kan et team lettere styre feltet. Det vil gøre den gruppe, der når hen til St. Nicholas, meget større, end vi plejer at se. Jeg foretrækker den anden version, men man ved jo aldrig, hvordan løbet udvikler sig. Favoritterne til sejren er de samme, som sluttede øverst i klassementet i Fleche Wallone.

Her vandt spanieren Daniel Moreno fra Team Katusha foran colombianerne Sergio Henao (Team Sky) og Carlos Betancur (Ag2R-Mondiale).

Dagens Gossip