Coop Bank kan sætte sig stort på udkantsdanmark

To litermælk og en check, tak. Coop udvider sortimentet til efteråret, og allerede nu afventer analytikere i spænding, hvad næste skridt bliver, når Coop på lørdag afslører planen for koncernens bankdrift.

»Det er godt set af Coop. Når man lukker bankfilialer, og der stadig er et ønske om kontant behandling af penge, er det godt set, at det jo i forvejen foregår i butikkerne, for det er jo i supermarkederne, at folk nok hyppigst hæver deres penge,« siger Steffen Torvits, redaktør på Bankinfo.

Og det er især spændende, hvordan forbrugerne tager imod den nye type bank, som ikke tidligere er brugt i Danmark. Steffen Torvits tror kunderne vil tage godt imod det, især i yderområderne, hvor der er blevet langt mellem de fysisk betjente bankfilialer.

»Jeg tror meningerne vil være delte, på grund af erfaringer med komplicerede bankforretninger. Men jeg tror også, at mange vil sige, at det da er langt smartere, fordi de oftere kommer ned i Brugsen end til det nærmeste bankfilial, som måske ligger langt væk,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror især, det vil virke godt i udkantsområdet.«

Derfor mener Steffen Torvits også, at Coops forventning om et overskud på 27 millioner over en tiårig periode, er et forsigtigt bud. For kigger man på perspektiverne, er det realistisk, at det vil ligge langt højere, selv efter et forventet underskud på 50 millioner det første år.

»Jeg vil sige, det er forsigtigt sat. For jeg tror, det kan blive meget større. Måske ikke i hovedstaden og de større byer, men jeg tror, mange vil benytte sig af det, fordi Coop er flere steder i Udkantsdanmark end bankerne, som lukker flere og flere filialer,« siger han.

Men om Coop bliver en stor konkurrent til de eksisterende banker, tvivler han på. Det er nok nærmere tænkeligt, at Coop Bank bliver en ekstra bankforbindelse, så kunderne har to. Det ses hyppigst blandt erhvervskunder i dag, men Steffen Torvits tror, flere private vil komme til med Coop.

»Jeg tror bankerne vil tage det ganske afslappet i starten, det er jo et nyt marked, og bankerne kan ikke rigtig gøre noget ved det alligevel. Desuden tror jeg, det varer længe, før det vil blive en trussel for indlånet i bankerne. Men vi snakker nogle år frem i tiden, før jeg tror det bliver almindeligt for private at have to bankforbindelser,« siger han.

Og der er dog forskel på, om Coop kun holder sig til simpel bankdrift med indlån eller vil ud og tilbyde andre bankprodukter. Det kommer nemlig meget an på, hvad sigtet med banken er, siger Nicholas Rhode, bankanalytiker hos Niro Invest.

»Hvis det bare skal være en indlånsbank, tror jeg, de har gode muligheder, fordi de i forvejen har mange kunder, og får de en banklicens, så er kunderne jo dækket af indskydergarantifonden. Hvis de skal lave udlån og have andre bankprodukter i det, så er det en helt anden sag,« siger han og tilføjer:

»Coop nævner selv, at de ikke vil være en forbrugslånsbank, men en række af de produkter, de ønsker at tilbyde, minder meget om forbrugslån, og her ser de ud til at ville være priskonkurrencedygtige.«

Han ser heller ikke umiddelbart den store konkurrence til bankerne fra Coop, da langt de fleste store banker efterhånden har fået styr på deres fundingside, og man ud fra faldet i priserne kan se, at indlån ikke er så efterspurgte mere. Men han siger, at Coop skal være opmærksomme på, at bankforretning er noget helt andet, end det at drive dagligvarehandel.

»Succesen afhænger af, hvordan Coop vil strukturere banken og kravene til egenkapitalforrentning. At tage imod indlån, med al respekt, kan enhver gøre. Men det er det, at få pengene placeret og få udlånt pengene på en fornuftig måde, det skiller fårene fra bukkene,« siger han.

 

Dagens Gossip