Coop fjerner fræk grillreklame efter klager

Skrevet af Kirstine Petersen

20/05/2015

Mest læste i dag

En del kunder er rasende over en reklame, Coop bruger i Norge, i anledning af grillsæsonen.

På reklamefotogratiet står en stor grill – bag den modebloggeren Hedda Skougs, der kun er iført badedragt.

Hendes runde numse stikker “tilfældigvis” frem til højre for billedet, og koblingen mellem grill og halvbare numser, er latterlig, mener flere brugere, der har meldt annoncen til Facebook.

Læs også: Shitstorm mod café efter morbid Pistorius-vits på kvittering

Coop selv svarer ikke på kritikken endnu, men på Facebook bliver det oplyst, at supermarkedet ønsker at nå ud til kunder i alderen 25 til 50 år med reklamen. 

Ikke alle modtager dog budskabet lige vel:

- Ærlig talt!!!! Coop op jer!!! Hva' har let påklædte kvinder med grilning at gøre????, skriver en kvinde blandt andet ifølge norske vg.no.

Andre mener, at kritikerne er for hårde, og at der ikke er nogen grund til at fare i flint over billedet.

Selv fortæller modellen alias modebloggeren Fashioncherry, at hun er blevet bedt om at vise sit perfekte grill-øjeblik, og at hun dermed har gjort netop dét. Hun elsker at grille i badetøj, uddyber hun. 

Forbrugerombudsmanden er blevet involveret i sagen og flere norske politikere har udtalt sig kritisk overfor reklamen, fordi de mener, at den er udtryk for et ærgerligt kvindesyn blandt andet. 

Se hele billedet i galleriet nedenfor, som nu bliver fjernet fra Facebook på grund af klagerne.

Hvad synes du om koblingen mellem grill og kvinden i badedragt?