Coop satser på flere medlemmer

Coop har nemlig besluttet at satse yderligere på sit loyalitetsprogram og føje Irma og Fakta til rækken af butikker, hvor kortet kan bippes. Tidligere gjaldt det kun Kvickly og de forskellige mellemmer af Brugsen-familien.

Coop lancerer samtidig en app og igangsætter en kampagne, der skal hverve flere medlemmer.

»Det helt særlige ved Coop er, at vi er ejet af vores kunder. Det vil vi gerne gøre endnu tydeligere ved at øge værdien af medlemskabet. Første fase er, at man nu også får point i Irma og Fakta. I den kommende tid vil der komme flere nye markante fordele,« siger bestyrelsesformand i Coop Lasse Bolander i en pressemeddelelse.

Sidste år fik medlemmerne samlet set 450 millioner kroner i rabat i form af rabatter og de opsparede point, som lejlighedsvis kan bruges som betaling i butikkerne.

Dagens Gossip

Dagens TV