Cornelius redder dansk ære mod Mexico

Ligalandsholdet i fodbold afsluttede tidligt torsdag morgen dansk tid sin træningstur til USA ved at spille uafgjort mod Mexicos ligalandshold.

Fabian bragte Mexico foran efter 68 minutter, men fire minutter før tid fik Danmark et straffespark, som Andreas Cornelius fra FC København forvandlede til slutresultatet 1-1.

Kampen blev afviklet på University of Phoenix Stadium i Arizona.

I lørdags vandt ligalandsholdet 4-0 over Canada.

/ritzau/

 

Dagens Gossip