Den togfond, som regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten står bag, vil - på lang sigt - skabe tusindvis af job i bygge- og anlægssektoren. Det viser en beregning fra Finansministeriet.
Ifølge beregningen vil jobeffekten af togplanen være "relativt begrænset" i de første år frem mod 2020. Faktisk skal antallet af arbejdspladser i de første år tælles i hundreder.
Men hvis man ser over hele anlægsperioden, så vil togfonden samlet set skabe, hvad der svarer til 20.000 årsværk, anfører Finansministeriet.
Men den regnemetode er helt hen i vejret, mener Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen:
- Det giver ingen mening at påstå, at der er 20.000 job i det her. Det er der ikke. Der er et gennemsnit på et par tusinde om året, hvis man er venlig.
- Man kan jo ikke lægge det hele sammen, så den samme mands job tæller dobbelt, hvis han arbejder i to år, og syvdobbelt, hvis han arbejder i syv år. Sådan kan man selvfølgelig ikke regne, siger han.
Togfonden er finansieret gennem det, som partierne bag aftalen kalder en "harmonisering" af oliebeskatningen i Nordsøen.
Den giver godt 28 milliarder kroner i kassen, som regeringen blandt andet vil bruge på at elektrificere jernbanen og på den såkaldte timemodel, der skal sikre, at man kan køre mellem de største byer i Danmark på en time.
Men netop finansieringen ved at kræve øgede skatter af de udenlandske olieselskaber i Nordsøen har udløst et politisk slagsmål om, hvorvidt aftalen vil koste danske arbejdspladser eller ej.
To olieselskaber har direkte sagt, at de vil droppe fremtidige investeringer i Danmark, og Venstre har som den mest markante modstander af aftalen understreget, at op mod 10.000 job i Nordsøen kan være i fare på grund af de stigende skatter.
/ritzau/
