Cosby raser over sexanklagende supermodel

Skrevet af admin

27/06/2015

Mest læste i dag

Den tidligere supermodel Janice Dickinson er blandt de omkring 30 kvinder, der påstår at være blevet bedøvet og efterfølgende seksuelt udnyttet af den nu 77-årige skuespiller og komiker Bill Cosby.

Nu har Cosby gennem sine advokater sagsøgt 60-årige Dickinson for løgn, efter hun har påstået, at hun er udsat for bagvaskelse, idet Cosby afviser alle anklager.

Det skriver magasinet People.

Advokaternes argumenter er, at Dickinson tidligere selv har erklæret sig som misbruger og løgner i programmet "Recovering Celeb Addicts", hvor hun for rullende kameraer fortalte om sin lemfældige tilgang til sandheden.

- Når Dickinson siger, at hun bliver stemplet som løgner, er det i virkeligheden bare en del af hendes strategi, lyder det fra advokaterne i retspapirerne, som retten i Los Angeles skal tage stilling til.

Ifølge anklagerne fra Dickinsons side mødtes hun med Cosby på et hotelværelse i 1982 for at snakke jobtilbud, og her skulle Cosby angiveligt have tilbudt Dickinson et glas vin, og inden hun besvimede, påstår Dickinson, at Cosby voldtog hende.

I Dickinsons selvbiografi fra 2002 skriver modellen, at Cosby og hende havde et møde, men at Cosby smækkede en dør i hovedet på hende efter en uenighed.

Dickinson rettede senere forklaringen til, at hun rent faktisk blev lukket ind på Cosbys værelse, men at ændringen i biografien skyldtes pres fra advokater dengang.

Ligesom den påståede episode mellem Dickinson og Cosby skulle mange af de andre angivelige overgreb være fundet sted i 70'erne og 80’erne, og derfor er mange af sagerne forældede.

Den femdobbelte Emmy-vinder og dobbelte Golden Globe-vinder Bill Cosby blev kendt i "The Cosby Show", der blev vist fra 1984 til 1992.

/ritzau/FOKUS