Costa Rica vedtager homolov ved et »uheld«

Konservative politikere har således bedt præsident Laura Chinchilla om at nedlægge veto mod vedtagelsen af førstebehandlingen af forslaget, fordi det omstridte afsnit tilsyneladende vil udvide ægteskabs-mulighederne for homoseksuelle par.

Den venstreorienterede politiker, José María Villalta, understreger, at ingen protesterede, da forslaget blev debatteret, og derfor blev afsnittet tilføjet i den endelige lovtekst.

»Under drøftelserne i den første debat, forklarede vi, at loven bør tolkes som en åbning for homoseksuelle, og ingen protesterede,« siger José María Villalta ifølge The Independent.

Siden har konservative politikere kritiseret »smuthullet« og sammenligner homoseksualitet med alkoholisme og tobaksafhængighed.

»De har forkerte præferencer. Homoseksualitet er udtryk for en hæmmet udvikling af seksuel identitet og kan ændre sig, lige som alkoholisme og tobaksafhængighed,« siger Justo Orozco fra det kristne og konservative parti, PRN.

Ifølge lokale medier har præsident Chinchilla afvist at nedlægge veto mod forslaget.

»Nej, vi kommer til underskrive denne lov. Debatten er slut, og hvorvidt loven kan fortolkes på flere måder, er ikke grund nok til at nedlægge veto,« siger hun.

Dagens Gossip

Dagens TV