Cougars viser unge mænd på sex-vej

En cougar er betegnelsen for en kvinde over 40 år, som involverer sig i forhold eller seksuelt med mænd som er mindst 10 år yngre end hende selv.

Tendensen har de seneste år været stigende, og en del af forklaringen ligger i, at kvinder er blevet mere uafhængige end tidligere.

Helt almindelige amerikanske kvinder viser deres nøgne krop frem – se galleriet på Q.dk

- Det handler i høj grad om, at moderne kvinder i alle aldre er blevet mere uafhængige og selvbevidste. Når man har penge, uddannelse og social frihed, kan man også realisere en bredere vifte af sin personlighed, og mange kvinder oplever, at de med årene får et friere forhold til deres seksualitet.

- At unge mænds seksualdrift topper omkring 20-25 års alderen, gør forbindelsen mellem den unge mand og den ældre kvinde til en ganske praktisk affære, siger psykoterapeut Terje Nordberg.

Se hvad bøsserne kan lære dig som kvinde i sengen – Læs mere på Q.dk

Lærerinden

Som cougar kan man både yde og nyde. Dels kan man kaste sig ud i frække sexlege med unge elskere, men man kan på samme tid også medvirke til den seksuelle fornuft.

Cougars indtræder så at sige i mor-rollen, der hvor de unge mænds mødre må stå af og lade det være op til mændene selv, mener psykoterapeuten.

- Gennem historien har mange kvinder i mange kulturer spillet en vigtig rolle i sådanne henseender. I dag kender vi mest til sex fra pornoindustrien, hvilket betyder, at en hel generation er vokset op med porno uden at vide så meget om elskov. Og faktisk har pornografien overtaget en stor del af den rolle, som skole og forældre tidligere havde.

- Derfor kan den modne tilgang til sexlivet, som cougarkvinderne har, være til stor hjælp for de unge mænd, siger Terje Nordberg.

Fantasi eller praksis

For de fleste forbliver cougarfænomenet i fantasien, men for dem, der vælger at leve fantasien ud, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser.

- Overvej, hvordan jeres hverdag ville blive. Har I fælles interesser udover sex? Hvad når du passerer 60 og han lige er blevet 40? Ønsker han børn, og er du i stand til at give ham det? siger Terje Nordberg.

Gitte Holm, Q.dk, Aller Media

Dagens Gossip