Crazy: Bilist snuppet med en person på taget

Sydøstjyllands politi gennemførte i sidste uge en uopmærksomhedskontrol i Billund kommune.

Under kontrollen opdagede en patrulje en personbil, der kørte med 30-40 km/t, mens en person befandt sig på taget af bilen. Det er faktisk ikke lovligt. Så derfor vil ordensmagten have føreren af bilen idømt en bøde og ubetinget frakendelse af kørekortet.

Ved samme kontrol blev en personbil bemærket, idet en tilkoblet påhængsvogn pludselig "hoppede" af krogen under passage af et vejbump. Påhængvognen fortsatte for sig selv ned ad en sidevej og standsede foran et plejehjem. Heldigvis kom ingen til skade.

Politiet gør opmærksom på, at det er vigtigt at sikre sig, at påhængvogne er ordentligt tilkoblet til bilen. Og det er strafbart, hvis ens påhængsvogn kører sine egne veje i trafikken.

Dagens Gossip