Crew-medlem død kort før koncert med One Direction

Holdet bag boybandet One Direction var ved at sætte scene og udstyr op til en koncert i The Echo Arena i LIverpool, da crewet blev ramt af et dødsfald.

Her faldt den mandlige hjælper Kevin Benson pludselig om, og kort efter kunne tilkaldte ambulancefolk konstatere ham død.

Inden crewet begyndte opsætningen til koncerten, hvor de 11.000 billetter var udsolgt, havde Kevin Benson fortalt at han havde det skidt.

Men ingen havde regnet med så tragisk en udgang.

Drengene i One Direction har sendt deres dybfølte kondolencer til de pårørende, og koncerten blev gennemført. Helt i Kevins ånd.

Den præcise dødsårsag er ikke blevet oplyst.

Dagens Gossip