Cristiano Ronaldo stopper Manchester United-spekulationer

Under stort presseopbud blev nyheden om Cristiano Ronaldos nye kontrakt præsenteret, og portugiseren sagde, at han ikke har planer om at vende tilbage til de røde djævle.

- Manchester United er fortid. Det her er min klub, og jeg er glad for at være her. Jeg bliver her for fansnes skyld. Mit mål er at spille her måske resten af min karriere, sagde Ronaldo.

På pressemødet kom det også frem, at den nye kontrakt med verdensstjernen har været længe under vejs, og at nyheden med vilje først kom ud efter Gareth Bales skifte til kongeklubben, som man ventede på før forlængelsen skulle offentliggøres.

- Aftalen skete i slutningen af sidste sæson. Jeg gav mit ord til Real, og direktøren gav mig sit, sagde Ronaldo.

Præsident i Real Madrid, Florentino Pérez, var da også ganske tilfeds med, at Ronaldo bliver i den spanske hovedstad indtil 2018.

- Det er en stor dag i dag. Det er stort ønske som går i opfyldelse. Cristiano bliver her i de næste fem år, sagde Florentino Pérez.

Med den nye kontrakt bliver Cristiano Ronaldo den bedst betalte fodboldspiller med en årsløn på 126 millioner kroner - omkring 7 millioner mere end Lionel Messi og Zlatan Ibrahimovic.

Dagens Gossip