»CSI«-stjerne på orlov efter skænderi

Skrevet af Aller

29/08/2013
TV-seerne må undvære et kendt ansigt i »CSI«. I den kommende tid mangler Nick Stokes på holdet af kriminalteknikere i Las Vegas. George Eads, som spiller ham, har nemlig taget orlov fra serien efter et sammenstød med en af forfatterne. Eads har medvirket i »CSI« siden starten i 2000, men føler behov for at køle af oven på skænderiet med en højgravid manuskriptforfatter. TV-stationen CBS, der sender »CSI« i USA, må acceptere skuespillerens beslutning og det sker tilsyneladende uden sure miner. »Vi glæder os bare til, at han vender tilbage så hurtigt som muligt«, siger en talsmand til branchebladet Hollywood Reporter. Bladet vil vide, at det ophedede skænderi skyldtes, at Eads er utilfreds med den drejning, forfatterteamet er ved at give hans figur. Den 46-årige skuespiller lod sine frustrationer gå ud over kvinden bag det seneste afsnit. Den 14. sæson af »CSI« starter på amerikansk TV den 25. september og retsmedicinerne fra Las Vegas bliver enerådende på skærmen. Aflæggerserierne »CSI: Miami« og »CSI: New York« er begge taget af programmet inden for det seneste år.

Dagens topnyheder