Curth og Deble sender Viborg op på førstepladsen

Skrevet af admin

12/09/2014

Dagens topnyheder

Viborg FF overtog fredag førstepladsen i 1. division fra Vendsyssel FF med en udesejr på 2-0 over AB.

Jeppe Curth gav superliganedrykkerne en god start med en hovedstødsscoring midtvejs i første halvleg. Den mangeårige AaB-angriber satte panden på et indlæg fra Jeppe Grønning og scorede til 1-0.

Efter pausen var gæsterne i flere sekvenser tæt på at øge føringen ved ivorianeren Serge Deble, der for nylig scorede to mål mod Fredericia.

Tre minutter inde i overtiden lykkedes det Demble at få cementeret sejren med målet til 2-0.

Vendsyssel FF tabte torsdag på hjemmebane 0-3 til AGF, og fredagens resultat i Gladsaxe betyder, at Viborg lige nøjagtig klemmer sig forbi Vendsyssel på førstepladsen i kraft af en bedre målscore.

Både Viborg og Vendsyssel har 16 point, mens AGF har 14 point med en kamp i baghånden.

/ritzau/