Cyber-mobber for retten: Må ikke bruge sociale medier i et år

I onsdags slog en amerikansk dommer fast, at det er langt fra i orden at chikanere andre på sociale medier, og at det kan have alvorlige konsekvenser.

Under en retssag mod 18-årige Robert Bishop fra North Carolina, kom det frem, at han og flere venner havde mobbet en skolekammerat på Facebook. Den 18-årige mobber havde blandt andet skrevet ondskabsfulde og nedsættende opdateringer om skolekammeraten i perioder i 2011 og 2012. Det skriver thetimesnews.com.

I et tilfælde havde mobberne også postet manipulerede billeder af skolekammeraten og gengivet screendumps af personlige beskeder.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det udløste en dom til Bishop på 30 dages betinget fængsel, fire års prøvetid og en ordre om ikke at være på Facebook eller andre sociale medier i et år. Dernæst skal Bishop betale ca. 11.500 kroner i sagsomkostninger og advokatsalærer.

Flere af Bishops sammensvorne fik også domme for cyber-mobning. Denne retssag er den første af sin slags i USA. Læs hele historien her.

Dagens Gossip

Dagens TV