Cykelferie med øhop i Vadehavet

Oplev fem af de flotteste Vadehavsøer i Danmark og Tyskland fra cykelsadlen, bo komfortabelt og få hjælp af Arriva på de længste strækninger.

Destination Sydvestjylland lancerer nu et helt nyt koncept, som forener cykelferie med øhop – på tværs af den dansk-tyske grænse.

Med det nye grænseoverskridende cykelkoncept, med indbygget øhop, kan man holde aktiv ferie og få luft i kinderne, mens man tramper i pedalerne og oplever den smukke Vadehavsnatur.

Konceptet er udformet som en pakkeløsning med syv overnatninger i komfortable rammer.

- Det har været afgørende for os at holde fokus på komfort og unikke Vadehavsoplevelser – og mindske det bøvl, der kan være forbundet med cykelferie. Derfor har vi indgået samarbejdet med Arriva, som binder turen mellem øerne sammen på de længste strækninger, siger Rasmus Sømod, der er turismekonsulent ved Destination Sydvestjylland.

- Nationalpark Vadehavet opleves bedst på cykel. Så mærker man vinden, hører lydende og sanser duften af marsk og hav. Turene langs diget ud til ebbevejen som fører til Mandø er fantastisk, slutter Rasmus Sømod.

Det dansk-tyske øhop lanceres den 30. marts 2013 og kan bestilles direkte hos Nordsee Radreisen.

Program for grænseoverskridende øhop i Vadehavet – på cykel
• Dag 1: Ankomst Föhr.Overnatning på det 4-stjernede hotel Atlantis
• Dag 2: Ørundfart Föhr. Overnatning på det 4-stjernede hotel Atlantis
• Dag 3: Med færgen til naboøen Amrum og rundtur på øen. Overnatning på det 4-stjernede hotel Atlantis
• Dag 4; Med færge og tog til Ribe i Danmark. Overnatning i Ribe Byferie
• Dag 5: Rundtur i Ribe by – tur til Mandø. Overnatning i Ribe Byferie
• Dag 6: Rundtur på Fanø. Overnatning i Ribe Byferie
• Dag 7: Rundtur på Rømø. Overnatning i Ribe Byferie
• Dag 8: Hjemtur

Dagens Gossip

Dagens TV