Cykler med pigdæk bringer hjemmehjælpen frem

Skrevet af John Meyer

17/01/2013

Mest læste i dag

Social- og sundhedspersonale, der arbejder i ældreområdets mobile grupper i Kollektivhuset og Langå, fik allerede i 2011 pigdæk på deres elcykler. Derfor kan social- og sundhedshjælper Jette Jacobsen rulle af sted på sin cykel hele året rundt:


- Det er mere trygt at cykle med pigdæk, for cyklen står bedre fast, når der ligger sne på cykelstierne. Jeg cykler alle dage uanset vejr, men når sneen vælter ned, må jeg som andre cyklister springe af og gå, for pigdækkene kan ikke forcere alt. Men dækkene gør cykelturen om vinteren mere sikker og stabil, siger Jette Jacobsen.