Cyklist får erstatning på 93.000 kroner: Køge Kommune saltede ikke godt nok i Borup

Østre Landsret. Foto: Per Johansen.

Det er kommunernes ansvar at sørge for en tilstrækkelig saltning på veje og stier.

Det slår Østre Landsret fast i en ny dom, som en cyklist havde anlagt mod Køge Kommune, skriver tv2.dk.

I februar væltede cyklisten på en offentlig cykelsti i Borup, fordi der var løbet vand hen over stien, og det var frosset til is.

Cyklisten blev kvæstet ved uheldet, og kommunen havde hverken saltet tilstrækkeligt, eller opsat advarende skilte.

Det er ikke godt nok, siger landsretten nu i dommen, og tildeler ham 93.500 kroner i erstatning plus hans sagsomkostninger på 40.000 kroner.

 

Dagens Gossip