Cyklist ramt af lynet - blev reddet af sin penis

En kroatisk mand priser sig i disse dage ekstra lykkelig for sin penis.

Den har nemlig reddet ham fra at blive dræbt af lyn. Det skriver Daily Mail.

41-årige Zoran Jurkovic fra Petrovci i det østlige Kroatien befandt sig på sin cykel, da tunge uvejrsskyer begyndte at samle sig over hans hoved. Mens han iført høretelefoner lyttede til musik, begyndte det er lyne, og pludselig slog ét af lynene ned i hovedet på stakkels Zoran.

Under 'normale' omstændigheder ville den kroatiske mand have være så godt som død, da lynet ville være gået gennem hans krop og ned i jorden via hans fødder.

Dette ville have medført, at elektriciteten havde ramt Zorans brystkasse og hjerte og sandsynligvis slået ham ihjel, men kroaten var heldig.

For på cykelen var han iført sit tunge arbejdstøj og tykke gummistøvler, hvilket ledte lynet på afveje – nærmere bestemt Zorhans penis.

I stedet for at gå gennem ham og stoppe hans hjerte, gik lynet i stedet gennem kablerne til hans høretelefoner, videre ned i afspilleren, som sad i Zorhans bælte for tilsidst at fortsætte ud gennem hans penis, der dermed reddede hans krop.

På hospitalet har lægerne kaldt det et mirakel, at Zorhan ikke blev slået ihjel, og den uheldige hovedperson selv, er da også mere end lykkelig efter den voldsomme hændelse.

- Jeg så sorte skyer og lyn dukke frem fra skyerne, mens torden kunne høres i nærheden. Jeg forsøgte at cykle hurtigere for at komme i læ i tide, men jeg var for langsom, udtalte Zorhan til den kroatiske avis 24 Sata.

Det var tilfældige forbipasserede, der hjalp den forkomne Zorhan til hospitalet, og de beretter om hændelsen således:

- VI var chokerede, da vi så ham. Han sad i regnen, og røg steg ud fra hans krop. Cyklen lå ved siden af ham. Vi bragte han til det nærmeste hospital, hvor lægerne var forbløffede over, at han havde overlevet.
 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV