Cyklister i Aarhus brokker sig over snefyldte cykelstier

Cyklisterne har trange kår på cykelstierne i disse dage, hvor der er sne, skriver DR Østjylland.

Det er så slemt i Aarhus, at cyklisterne brokker sig til kommunen over, at der ikke bliver ryddet mere.

- Det er glat, cyklen smutter rundt. Jeg kan jo se, at vejene ser fine og rene ud, men her på cykelstierne halter det gevaldigt, siger Kim Justesen, der hver dag cykler fra Risskov og Aarhus N.

Hos Aarhus Kommune erkender Jens Bruun Jensen fra Trafik og Veje, at der er et problem. Men tilføjer, at der nok bare er tale om startvanskeligheder for snerydderne:

- Der kan være nye entreprenører, nye chauffører og problemer med monteringen. Vi skal alle både bilister, cyklister og veje og trafik lige omstille os til, at der nu er vinter, siger han til DR Østjylland.

Dagens Gossip

Dagens TV