Ikke en eneste parlamentariker stemte for, 36 imod. Dermed er EU-landet Cyperns økonomiske fremtid helt usikker. Staten har angiveligt penge til at betale regninger frem til maj. Til svensk fjernsyn sagde præsident Nikos Anastasiades, at regeringen i tilfælde af et nej »har sine egne planer«.
Eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) har krævet, at Cyperns bankkunder skal deltage i redningspakken med 5,8 milliarder euro, mens de selv leverer ti milliarder euro.
Det har udløst en rasende debat i Cypern, hvor især den tyske regering er blevet beskyldt for at være i gang med at lukke Cyperns banksektor i jagten på russiske rigmænd.
Præsidenten for Cyperns handelskammer, Philokypros Andreou, sammenlignede i avisen Die Welt med 1974, hvor »tyrkerne marcherede ind« på Cypern.
»Det er for os et finansielt folkemord,« sagde Philokypros Andreou, der beskyldte den tyske regering for at »skade mange uskyldige mennesker for at ramme fem eller seks oligarker i Rusland«.
Den forklaring møder meget lidt forståelse i Tyskland, der har skruet bissen på og insisterer på markante modydelser for at underskrive en hjælpepakke til Cypern.
Ifølge tyske politikere forsøger Cyperns regering at beskytte en syg forretningsmodel med en oppustet banksektor, som lever af at tiltrække russiske penge med lav skat og høje renter.
»Cyperns forretningsmodel har ført til, at dette land ikke længere er betalingsdygtigt. Og det kan ikke fuldt ud ligge europæiske skatteborgere til last,« sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble ifølge tyske N-TV.
Med udsigten til et cypriotisk nej og en truende statsbankerot er spillet om sorteper i fuld gang. Centralt står et slagsmål om, hvem der ville have, at også cypriotiske småsparere skulle deltage i betalingen. For én ting er at tvinge russiske oligarker, der kanaliserer kæmpebeløb gennem øen med den lave skat, til at betale. Noget ganske andet er at tvinge småsparere til at bidrage og dermed sætte spørgsmålstegn ved den gængse europæiske garanti for bankindeståender for op til 100.000 euro. Og så lige mens man forbereder en fælles europæisk bankunion, der skal genskabe den gennemhullede tillid til finanssektoren. Et gigantisk selvmål i EU, mente kritikere af EUs linje.
Natten til lørdag var eurogruppen, IMF og den cypriotiske regering i hast blevet enige om en pakke, hvor alle kunder i Cyperns banker skulle bidrage til østatens redningspakke. Finansminister Wolfgang Schäuble forklarede, at den cypriotiske regering sammen med EU-Kommissionen og ECB selv havde besluttet, hvordan regningen skulle fordeles. Men den udlægning ville hverken Nikos Anastasiades, ECB eller Kommissionen skrive under på.
Anastasiades lovede derimod søndag sine rasende landsmænd at kæmpe videre for at ændre »eurogruppens beslutning«, så påvirkningen for småsparere blev reduceret.
Mandag aften »bekræftede« eurolandenes formand, Jeroen Dijsselbloem, »vigtigheden af at garantere indskud under 100.000 euro fuldkommen«. Det princip er der dog ikke noget, der tyder på, at de europæiske forhandlere og IMF stod særligt hårdt på inden weekendens aftale.
I går havde Cyperns præsident i hvert fald opbakning fra EU til at friholde alle småsparerne, men han valgte altså selv at sætte grænsen ved 20.000 euro. Måske af frygt for, hvad der vil ske med den banksektor, som Cypern i et par årtier har levet godt af, hvis hele regningen sendes videre til storinvestorerne.
Spørgsmålet er nu, om der bliver nye forhandlinger mellem Cypern og eurolandene.
