Cypriotiske forhandlinger går fremad

Og hvis man skal tro republikkens finansminister, Michalis Sarris, er der sket »betydelig fremgang«, når det gælder om at få en økonomisk aftale på plads med den såkaldte trojka bestående af EU og Den Internationale Valutafond, IMF, samt Den Europæiske Centralbank. Det skriver New York Times. Cyperns parlament overvejer i øjeblikket en hjælpepakke, som blandt andet indebærer, at der indføres en bankafgift på 25 procent på konti med indeståender på mere end 100.000 euro.

Parlamentet har tidligere stemt nej til en redningspakke fra trojkaen, fordi den også lagde en afgift på de cypriotiske småsparere.

Udviklingen på øen følges tæt af de øvrige eurolande, hvis finansministre mødes i Bruxelles søndag for at diskutere, hvordan man kan løse Cyperns krise.

Ifølge nyhedsbureauet AFPs kilder beviser mødet mellem finansministrene, at forhandlingerne mellem Cyperns regering samt repræsentanter for trojkaen er mindre tilspidsede end tidligere.

BNB

Dagens Gossip